Kongeåvej 110

6650 Brørup

 

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

 

VELKOMMEN TIL FOLDINGBRO CAMPING

En lille plads, med plads til alle

Tag på Camping i Danmark

Den 1. juni 2022 overtog jeg Foldingbro Camping.

Vi vil gerne være mere grønne og har derfor arbejdet på at få reduceret strømforbruget, indtil videre har vi reduceret el-forbruget en del, og det bliver bedre endnu. Da jeg overtog tændte vores gadelamper op til 4 timer før solnedgang og slukkede lige så længe efter solopgang, det er justeret. Der kom hurtigt nye lamper op i butikken, der hang nogle dyre strømslugerer i loftet.
Vores strøm kommer fortrinsvis fra vindmøller. Vi er ved at skifte lamperne ud til lamper der tænder ved bevægelse. På dame- og herretoiletterne er de nye lamper sat op. Om ikke så længe laves lyset også færdig i køkken og opvaskerum.

Henover vinteren og foråret har vi lavet forskellige reparationer, hvilket var tiltrængt da pladsen ikke har været vedligeholdt i flere år af tidligere ejer. Malerpenslen er i gang igen så snart det er tørt nok.

Her på pladsen går vi efter at give en god service til alle gæster, børn som voksne. Hvis du mangler noget, så kom til os hurtigst muligt, så vi kan ordne problemet inden du rejser hjem igen. Hos os bestemmer du selv over dine feriedage, og hvor mange dage du vil være her.

Pladsen er lille, men her er plads til alle. Her er 56 enheder, det er inkl. de 8 hytter. Her er hyggeligt, vi kender hinanden, og det er svært at blive væk!
Så kan du lide at tage på camping hvor chancen for at møde campingchefen hver dag er stor, så er du kommet til det rette sted.

Hvis du/I skulle have en interesse for smukke omgivelser og natur, så vil vi anbefale at tage ned og kigge på Kongeåen, måske tage en tur ned af den smukke Kongeåsti, som kun ligger 50 meter fra pladsen, eller lej en kano og sejl en tur på Kongeåen, tag eventuelt ud til Åttebjerge og gå en tur der, og selvfølgelig en gåtur omkring vores smukke sø.